Politik er i dag ikke længere så gennemskueligt, som det var før i tiden. Tingene er hverken sorte eller hvide. Førhen var der ikke rigtigt noget der hed midten. Der var højrepartier, som i en eller anden grad stod for kapitalisme. Der var venstrepartier, som i en eller anden grad stod for social retfærdighed. Midten var ikke et parti, men et punkt der klart definerede, hvilken side et parti lå på. I dag er midten blevet til en mudret masse af midterpartier, der i en eller anden grad forsøger både at stå for kapitalisme og social retfærdighed, på en og samme tid. Derfor er det i dag meget sværere at danne sig et reelt overblik, og at finde fodfæste i et enkelt parti og deres ideologi.
Mærkesager bliver til fælleseje
Hvert parti har ikke længere deres helt egen mærkesag. Samme mærkesag kan sagtens proklameres af flere forskellige partier og folketingskandidater , på samme tid op til det samme valg. Undervejs i valgkampen, er det før set at mærkesager er blevet til fælleseje. Som vælger er det blevet svære end nogensinde før, at være tro mod et enkelt parti, eller en enkelt folketingskandidat . Som vælger må man i dag synge med de fugle man er i blandt, og i højere grad følge mærkesagerne, frem for partierne og de individuelle kandidater.
Følg din mærkesag
Det er en ny måde at følge politik på. Det handler ikke længere om grundlæggende værdier og ideologier, men om hvem der på mest overbevisende facon, serverer netop din mærkesag. Har du en speciel sag, som ligger dit hjerte nærmere, end alt det andet der kommer til debat, så bliver du nødt til at tænke i den nye bane og følge sagen frem for fanen. Fanerne er skiftet ud med mærkesager. Mærkesager skifter lidt fra valg til valg. Enkelte mærkesager forsvinder ikke helt, men der komme også nye til. Ældre omsorg, flygtninge og klima er de helt sikre mærkesager.
